Det står ikke malet i panden på dem, men de er alle vegne: psykopaterne. Med det mobile og hurtigt omskiftelige klima i erhvervslivet har de gode muligheder for at boltre sig.

Ordet psykopat vækker billeder på den indre nethinde af en koldblodig og beregnende morder, men de psykopater, man møder i hverdagen, er langt fra så bloddryppende som filmstrimlens psykopater. Men de kan sagtens gøre hverdagen til et mareridt.

Ifølge en stor amerikansk befolkningsundersøgelse udvikler 26 ud af 1.000 personer psykopati i løbet af deres levetid. Hvis man overfører det til danske forhold, svarer det til cirka 130.000 danskere, hvoraf der er fem gange så mange mænd som kvinder.

Med det tal in mente kommer vi alle til at møde psykopater gennem vores liv i forskellige situationer. Arbejdspladsen er et af de værste steder at ramle ind i dem, for her er det svært at slippe væk fra dem. Især hvis de er ansat i en lederposition.

Bedre plads til psykopater
Antallet af psykopater er ifølge overlæge i psykiatri på Bispebjerg Hospital, Morten Birket-Smith, ikke i stigning. Han er medforfatter til et stort forskningsværk om psykopati.

Hele udviklingen i samfundet, hvor tingene går stærkt, giver imidlertid psykopaterne bedre plads til at udfolde sig.

- Der i dag en stigende beundring for folk, der kommer frem ved at klare sig med store armbevægelser. Den holdning fremmer vore egne psykopatiske træk og giver et slaraffenland for psykopater, siger Morten Birket-Smith om et af de signaler, han har bemærket.

Den gamle livsform, hvor man fik et godt job i etaten, blev hængende og fik et guldur til 50 års jubilæet og så var det på pension, den holdt psykopaterne ude.

Løgnagtige manipulator
Det er langt sværere i dag, hvor man hurtigere skifter job. Især fordi et af psykopaternes kendetegn er, at de lyver. Så de kan være gode til at sælge sig selv for godt, ligesom de hurtigt kan komme videre, når deres løgne brister.

Andre kendetegn er, at de manipulerer og er destruktive. De påpeger og benytter sig af andres svagheder, og bruger svaghederne mod dem. For eksempel ved at true, hvis de er konkurrenter til samme stilling. I det hele taget er det en fornøjelse for psykopaten at have magt over sine medmennesker og at se andre lide.

- Der findes en række stillinger, hvor de kan være velegnede. For eksempel professionelle soldater og også nogle positioner i erhvervslivet. Eksempelvis ved fusioneringer, hvor der skal fyres flere medarbejdere, siger Morten Birket-Smith, der understreger, at psykopater ikke er loyale medarbejdere. De er kun loyale over for sig selv. Desuden kan psykopatiske ledere ende med at køre firmaet i sænk, de kaster sig gerne ud i vovede beslutninger.

Lige fra barnsben

Psykopati bliver grundlagt i den tidlige barndom, ifølge Morten Birket-Smith allerede før barnets fødsel. De bliver ofte født af marginaliserede kvinder, og kommer i den tidlige barndom til at lide af betydelige omsorgssvigt, så barnet mister tillid til voksne og udvikler afvigende karaktertræk.

For det er, hvad psykopati er; et afvigende træk ved personligheden, som skal være gennemgående hele livet for at få diagnosen; psykopatisk. Psykopatien klinger af, når de 50 år er rundet.

Om der findes flere psykopater indenfor ledelse end i andre grupper er usikkert. Der findes ingen danske undersøgelser. Men en engelsk undersøgelse viser, at der er 12-16 procent med klare psykopatiske træk blandt virksomhedsledere, og det er seks gange så mange som i den øvrige befolkning.

Psykopatens mange ansigter
Der findes mange typer psykopater; nogle er aggressive, nogle er intelligente og nogle er mindre kloge. Nogle af de mest udbredte træk er:

• Kold ligegyldighed for andres følelser.
   
• Uansvarlighed og manglende hensyn til sociale normer, regler og forpligtelser. Manglende anger over at have såret andre.
   
• Manglende evne til at føle skyld eller lære af erfaring eller straf.
   
• Vedvarende uansvarlighed. Gentagne svigt i forhold til at passe arbejde og økonomiske forpligtelser.
   
• Patologisk løgnagtighed, også når løgnen er gennemskuelig, men nægter hårdnakket, at de lyver.
   
• Tydelig tendens til at skyde skylden på andre eller til at komme med bortforklaringer af den adfærd, der skaber problemer.
   
• Manglende evne til langvarige forhold, men har let ved at indlede dem. Promiskuøs seksuel adfærd. Hyppige partnerskift.
   
• Impulsivitet eller manglende evne til at planlægge, det gælder også realistisk langtidsplanlægning.
   
• Glathed/overfladisk charme. Udadvendt og underholdende.
   
• Selvcentreret har storhedsideer om egen værdi.
   
• Keder sig let og har behov for nye impulser.
  Bluffmageri/manipulation.

Kilde: Charmør og tyran af Alv A. Dahl og Aud Dalsegg.

Hævngerrig charmør
Han var ret længe meget velvillig, flink og generøs med ros og opmuntring. Men da jeg begik den fatale bommert i andres påhør at korrigere ham, fik jeg hans utrolige vrede at føle og hans udholdenhed, når det drejer sig om at få hævn. En del af kollegerne tror stadig, at hans jovialitet og tiltalende væsen er hans sande jeg. Men de er heller aldrig kommet til at tirre ham. Nu har jeg efterhånden fået at vide, at så længe han på alle måder får sin vilje og bliver mødt med venlig og hengiven underkastelse, viser han solsiden. Men gud nåde den, som kritiserer eller går imod. Det er efterhånden kendt i etaten, at vil man blive der, må man behandle ham som et råddent æg. Min eneste brøler var, at jeg var ærlig.

En truende begavelse
Når han er i sit es, er han utroligt charmerende og morsom. Meget begavet. Taler og skriver vældigt godt, har sans for ligefrem, venlig og korrekt optræden. Men når han får noget imod et menneske, er hans opfindsomhed grænseløs. Han lyver, så det driver, går altid bag din ryg, dolker dig bagfra -men holder hele tiden gode miner til slet spil over for dig, indtil du konfronterer ham med beviset. Så ser man det uhyggelige hos ham, så bliver han utroligt rasende (men alt sker bag lukkede døre), så undser han sig ikke for på det groveste at true den, der intet galt har gjort.

De to eksempler ovenfor er blandt typeskildringerne i den afdøde norske psykologi professor Svein M. Kiles bog: Sundhedsfarlige chefer og medarbejdere. Han har gennem adskillige samtaler med chefer og medarbejdere samlet materiale om konsekvenserne af at have været udsat for ledere og kolleger med psykopatiske træk.


Svært at undgå psykopater

Personer med psykopatiske træk er sjældne, men kan forvolde stor skade i en virksomhed. Men hvordan undgår man at ansætte en psykopat.

En leder med psykopatiske træk kan være meget skadelig for en virksomhed. Han kan ødelægge forholdet mellem afdelingerne i virksomheden. Har han personaleansvar, kan han jage dygtige medarbejdere væk til andre arbejdspladser, og har han kundekontakt kan kunderne ende med at gå til konkurrenten.

Derfor er det selvsagt vigtigt at undgå at ansætte en person med psykopatiske træk som leder. Men det er sværere end som så.

Et af kriterierne for psykopati er det absolutte fravær af samvittighed. En person, der er blottet for samvittighed, er den fødte løgner. Hvor andre mennesker rødmer eller stammer, når de lyver, fordi de ved, at det de gør er forkert, er psykopaten fuldstændig uberørt. Derfor kan en person med psykopatiske træk virke meget overbevisende og tillidsvækkende. Også til en jobsamtale.

Hjælp udefra
Psykopaten er den perfekte distanceblænder, og kan virke som den rette mand til den stilling, man søger besat.

Så hvad gør den samvittighedsfulde personalechef, der vil undgå at ansætte en person med psykopatiske træk?

Det kan være en god idé med hjælp udefra. De fleste lederjob besættes i dag med hjælp fra konsulenter, mange af dem er psykologer.

Nikolaj Lunøe er en af dem. Han har i en årrække fungeret som virksomhedskonsulent, blandt andet ved besættelse af lederposter.

Han mener, at det er meget svært at lure psykopaten ud ved en jobsamtale. I hvert fald hvis man vil undgå, at samtalen bliver et længerevarende, pinligt forhør.

- Det er svært at fange, også for erfarne psykologer. Det ligger dels i psykopatiens natur, og dels i kravene til en almindelig, sober ansættelsessamtale. Man skal ikke kun fokusere på negative sider. I en samtale skal der være både tillid og skepsis, siger psykolog Nikolaj Lunøe.

Test virker ikke
Nikolaj Lunøe siger, samstemmende med andre psykologer Månedsmagasinet Lederne har talt med, at de psykologiske tests, der anvendes ved ansættelse af ledere, ikke kan afsløre en person med psykopatiske træk. I mange tilfælde kan personen snyde testen.

Nikolaj Lunøe har mødt flere af den slags gennem sit arbejde som konsulent, der var blevet ansat i virksomheden, til trods for professionelle rekrutteringfirmaers test og interviews forud for ansættelsen

At ringe tidligere arbejdsgivere op er ingen garanti for et retvisende billede af en ansøgers personlighed. Spørgeren kan risikere, at den tidligere arbejdsgiver ikke vil lægge hindringer i vejen for ansøgeren. Enten fordi han tænker; "bare fordi det ikke fungerede her, kan det jo godt fungere et andet sted", eller fordi han er desperat efter at slippe af med medarbejderen.

- Det kan gå galt for selv de bedste head­huntere, siger Lunøe.

Personlighed på prøve
For at lodde leder­kandidaters personlighed anvender Nikolaj Lunøe en teknik, hvor han beder ansøgeren beskrive et problem, han har løst på sin tidligere arbejdsplads. Problemet skal beskrives og analyseres, og ansøgeren skal redegøre for, hvordan han løste det. Undervejs bliver han spurgt om, hvorfor han valgte at gøre dette eller hint.

Metoden giver et godt billede af ansøgerens personlighed, og den kommende arbejdsgiver vil kunne se, om det er en person, der kan bruges i virksomheden. Samtidig giver det et fingerpeg, hvis der er noget mystisk ved ansøgerens personlighed, eller han begynder at vække mistillid, hvorpå han kan fravælges.

- Men jeg har aldrig fanget en psykopat på den måde, griner Nikolaj Lunøe.

Det skyldes, at diagnosen "psykopati" er en meget flydende og kompleks diagnose, der ikke kan stilles på 45 minutter. Men metoden giver et retvisende billede af folks personlighed, og hvordan de er at arbejde sammen med, og har sikkert resulteret i, at et par personer med psykopatiske træk er blevet afvist i døren.



Erkendelsen er svær

Det er svært at erkende, at man har ansat en psykopat. Mange vil have satset så mange jetoner på personen, at de ikke vil erkende, at de har tabt. Når erkendelsen dukker op, er det kun begyndelsen på problemerne. For løsningen er besværlig.

Når man i en virksomhed erkender, at en medarbejder udviser så mange psykopatiske tendenser, at der ikke længere er tvivl om, at man har med en psykisk afvigende person at gøre, er det store spørgsmål: Hvad nu?

Vejen til erkendelsen vil ofte have været meget lang. For det første kan selv professionelle - psykologer og psykiatere - have svært ved at genkende en person med psykopatiske træk uden et omfattende testapparat.

For det andet vil en sådan person ofte have været sendt på et væld af lederkurser i forsøg på at løse de konflikter, han har haft med sine medarbejdere. Der er altså lagt mange ressourcer i personen, som i erkendelsen af hans psykopati er spildt.

Dernæst er det ubehageligt for dem, der har ansat ham, at skulle indrømme, at de har ladet sig besnære af en person med psykopatiske træk.

Umulig at fyre
Står man med en person med psykopatiske træk vil den første impuls måske være at fyre manden.

Det kan i de fleste tilfælde ikke lade sig gøre. Man kan ikke fyre en psykopat med henvisning til hans mentale tilstand. Dertil kommer, at psykopaten sagtens fagligt kan varetage de opgaver, han er blevet ansat til. Man kan altså ikke fyre ham med henvisning til manglende kompetencer. At hans medarbejdere går grædende hjem er et udtryk for hans manglende sociale intelligens, ikke manglende faglige intelligens. Og da man næppe kan være så heldig at tage ham med fingrene i firma-kassen, kan han heller ikke bortvises ad den vej.

Med andre ord hænger man på ham.
En løsning, der kan gøre det muligt at slippe af med lederen med psykopatiske træk, er gennem lederevalueringer med faste intervaller på f.eks. tre måneder og sørge for, at der i kontrakten står, at jobbet kun er løst, hvis der er tilfredsstillende evalueringer fra medarbejderne.

- Hvis den samme leder bliver ved med at få dårlige evalueringer, har lederens overordnede dokumentation for, at jobbet ikke er fuldført, siger Arne Grønborg Johansen, der er psykolog og ansat i det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, Hannemann og Højlund A/S.

Omroker og isolér
Indtil en eventuel fyring kan lade sig gøre, gælder det om at få det bedste ud af en dårlig situation.

Grundlæggende gælder det om at fjerne den psykopatiske leder fra ethvert personaleansvar og kundekontakt, så han ikke længere kan genere sine medarbejdere og kunderne og dermed skade virksomheden. Omrokering og isolering er slagordene.

Arne Grønborg Johansen har følgende syn på sagen:

- At køre lederne ud på et sidespor er i hvert fald én måde, man kan slippe af med dem på, så de ikke gør mere skade.

Men Grønborg Johansen mener ikke, det er den mest fornuftige løsning.

- Der er jo altid noget, man kan. Hvis ikke der er noget, man er god til, hvis ikke man kan bestride jobbet, så var man jo aldrig blevet ansat, siger Arne Grønborg Johansen.

- Det gælder i stedet om at vurdere, hvor i virksomheden man kan få gavn af hans faglige kompetencer uden at give ham personaleansvar og kundekontakt.

Styr og kontrollér
Under alle omstændigheder må man i virksomheden indstille sig på at skulle ofre endnu flere ressourcer på psykopaten. Arbejdsgiveren må bruge meget tid på at styre og kontrollere ham, for at han ikke laver flere ulykker.

Man kan godt kontrollere en psykopat, men man kan ikke lære en psykopat at styre sig selv.

Og det er hårdt arbejde. En psykopat vurderer hele tiden, hvem der er ovenpå i bestemte situationer, og reagerer efter hvad han fornemmer. Fornemmer han, at han er den stærke, vil han omgående prøve at styre og kontrollere begivenhederne. Derfor må man hele tiden sørge for at have overblik og kontrol over situationen.

Man kan ikke møde en psykopat i øjenhøjde.